fredag den 22. juli 2011

FAMILIE!

JAAA!!!! Jeg har fået en værtsfamilie! I Clarksville,Tennessee.
Det er godt nok nogle dage siden, så jeg har endda nået at få skrevet lidt med dem over mail.

De hedder Jody, Bernard og Lydia Townsend. Lydia er 10 år. Så jeg får en lillesøster :-D Det er jo helt perfekt. Lydia går til dans - ligesom mig - og hun har mange ældre søskende.
Jody og Bernard har nemlig 6 piger. Den ældste er 34 år, og den næstyngste 24.

Bernard er pensioneret fra militæret, men har stadig nogle konsulent opgaver for dem engang imellem. Jody er hjemmegående og passer ofte 3 ud af hendes 13 børnebørn!

De har 2 hunde; Max og Mifti. Den ene 3 gange så stor som den anden. Jeg er desværre ikke så god til hunde, men det kan da være at jeg bliver det på det her år!

På min nye skole, Montgomery Central High School, går der ca. 950 elever, så det er en forholdsvis lille skole. Skolen ser vildt fed ud, og har en MEGET anderledes arkitektur. Og så har de et dance team! Virkelig fedt!
MCHS

Så vidt jeg kan forstå ud fra deres mail, så går de også i kirke. Jaaa.... Ej, det skal nok gå.

De skriver at de glæder sig til at jeg ankommer, og at de vil tage med mig ud og shoppe så jeg kan få et mere personligt værelse. 
Jeg glæder mig så meget til at tage afsted! Det føles meget mere virkeligt nu!
Nååå... det blev et lidt langt indlæg...

Countdown: 18 days!!!





Ingen kommentarer:

Send en kommentar