tirsdag den 3. januar 2012

Jul og nytår!

Så har julen været her, og det bragte et nyt år.
Julen har ikke været den bedste for mig. Jeg savnede alt den dejlige mad, og hyggen. Men min værtsmor var så sød at forsøge at lave risengrød/ris a la mande - det var sådan lidt en mix. Maden var da meget god og det var virkelig sjovt at prøve alt det her den amerikanske måde. Det der ødelagde julen var dog at min kæreste og jeg slog op. Det var bestemt ikke sjovt, men life goes on, og da julen var ovre så var det da bare også ud af huset og have det sjovt med vennerne!

Til juleaften kom familien over til huset og vi åbnede 3 gaver hver. De små blev så glade for vores gave! Rebecca, Lydia og jeg fik en heldragts pyjamas! Det var så godt! Den havde vi på resten af aften, og vi kørte ud og så på julelys i den. Vi fik skypet lidt med min værtsfar som jo er i Afghanistan.
Vi kunne bare ikke gå i seng den aften! Og da vi blev vækket af Lydia kl. tidligt om morgenen næste dag, så var det da svært at komme ud af sengen for at åbne gaver. Julemanden havde sørme været der og spise småkagerne og lagt flere gaver til os :D
Jeg fik tøj, parfume, smykker, en taske og meget mere! Det var en meget god dag. Vi fik spist mere eller mindre sammen, og gik alle trætte og mætte i seng.

Udover det så har vi været i Nashville her i ferien og gå rundt og kigge :) Det var spændende at se Country hovedstaden. Der skal vi helt sikkert tilbage igen.

Så kom nytår, og vi fandt først ud af hvad vi skulle lave om aftenen på selve dagen. Vi tog hjem til nogen af familiens venner. Det var ikke den bedste oplevelse. Vi blev behandlet som om man var 5 år, og blev bedt om at gå ned i kælderen. Men en af pigerne på vores alder fik vi da snakket med og det var da meget hyggeligt. Ti minutter før 12 satte vi os alle foran tv'et og så nedtællingen. Jeg fik lov at hoppe ind i det nye år. De synes nok jeg var lidt underlig, men det er jo en tradition. Så fik vi alle noget der mindede om cider, men det var non-alcoholic selvfølgelig ;) Og så var det hjem kvart over. Så nogle enkelte raketter, men man skulle virkelig kigge godt efter det. Det var bestemt et anderledes nytår.
Nu vil jeg nyde det nye år fuldt ud, for før jeg ser mig om skal jeg hjem til DK!

GODT NYTÅR ALLESAMMEN! :D